Sommerferie... fri. Jeg har fået min roomie.

Først vil jeg starte med lidt ikke så udvekslings noget, og derefter komme frem til noget der har nget med at det og gøre. (så hvis du kun er interesseret i det kan du bare gå ned til det). :-)

Normalt er jeg egentlig altid glad når sommerferien kommer, meget glad faktisk, men sådan var det ikke lige i år. Den sidste uge har gået med at pakke alle sine ting ned henne på efterskolen, gøre hovedrent på efterskolen. Jeg har også været på tur med skolen, fantastisk tur med skolen - det var rigtig hyggeligt med grill, telte, lege, sang og bål, godt nok skulle vi cykle 17 km på hen og hjemturen, 17 km er jo ingen ting, men jeg kan sige dig at der er tonsvis af bakker i det område vi cyklede i, men man må jo tage det søde med det sure og det endte egentlig med at være en super hyggelig cykeltur. Udover alt det var ugen god nok, når man så bort fra folk der gik og græd på forskellige tidspunkter.
- Jeg kan også huske da jeg den anden sidste dag begyndte at græde da vi havde vores sidste sangtime, det var engenlig ikke så meget tanken om sidste sang time der fik mig til at græde, men da vi pludselig skulle synge en sang vi har sunget så mange gange, linedanser, så kom alle tårene og tankerne om at det skønne skoleår var ved at være forbi. Og det gjorde det heller ikke bedre at en af mine bedste veninder også sad og græd ved siden af mig.
Og da dagen igår så kom hvor vi alle skulle sige farvel var der ikke et øje tørt, jeg har aldrig set så mange græde. for mig startede det hele da nogle af eleverne holdt tale, også kom alle sangene igen og vi skulle derefter have vores karakterer og så sige farvel. Jeg har aldrig prøvet noget så hårdt.


-Hvilket fik mig til at tænke på hvor hårdt det bliver at sige farvel til dem her hjemme! Som fik mig til at tænke på at jeg her den anden dag fik en EMAIL fra hende som skal være min nye roomie, nemlig en anden udvekslings student som jeg skal bo sammen med. Hun hedder Michela og kommer fra Italien, Milano, og hun virker rigtig rigtig sød og jeg glæder mig nu noget mere efter jeg har skrevet lidt med hende og jeg håber på måske at kunne snakke med hende her inden for så længe, så jeg kan lære hende at kende her inden jeg skal af sted - nu er der jo kun 55 dage tilbage! :-D

65 dage tilbage! -første blog :-).

vil gerne undskylde mine knap så gode paint skills.

Så guys, nu er der kun 65 dage til jeg sidder i flyveren (spiser sikkert chips, læser et blad eller drømmer om det "nye" liv jeg skal til at oprette mig) på vej over til the states, for at være mere præcis er jeg på vej til Jacobsburg, Ohio! 


- Som dagene går glæder jeg mig mere og mere til at komme over og møde min nye "familie", se byen og skolen og forhåbentlig også nogle venner :D. Men som dagene går bliver jeg også mere og mere nervøs. Hele 10 måneder uden familien eller venner derhjemme er laaaaang tid, men de ved jeg elsker dem :D. 


Jeg vil smutte nu, der er mad :D. 

P.s. Jeg er ny til det her med bloggeri - so dont judge me to hard.